Du er her

I gang med grade

Grade drejer sig om at lave musik, og den liste med musikstykker, som man skal spille på hver grade, er omhyggeligt udvalgt af ABRSM, så de er sjove at spille. ABRSM sørger for med jævne mellemrum - ca. hvert fjerde år - at forny repertoiret og finde nye stykker. For at få de rigtige noder, må man først finde ud af, hvilken grade man vil tage. Her er det vigtigt at spørge sin lærer til råds, idet det er læreren som indstiller eleven til testen.

 

Testen

Til testen skal eleven spille

  • A-stykke med klaver (gammelmusik)
  • B-stykke med klaver (nyere musik)
  • C-stykke (forskellige genrer)
  • Skalaer og treklange (censor vælger nogle fra din skala-liste)
  • Et kort prima vista-stykke (spil fra bladet)
  • En lille lyttetest bestående af 3-4 forskellige opgaver (synge, klappe, lytte)

Lyttetesten (aural test) kan du øve til med denne vejledning:

Vejledning i lyttetesten

Undervejs i testen gør censoren sig notater i en standardformular, og giver point for de enkelte discipliner.

Repertoire og noder

Repertoirelisten, som kaldes syllabus på engelsk, finder man f.eks ved at gå ind på http://boosey.com/shop/syllabus/

Vejledning i at finde noder

CDer er en fantastisk hjælp til indlæring, så vælg fortrinsvis stykker med CD og klaverstemme. Klaverstemmen skal man bruge til pianisten, som spiller til testen. 

ABRSM afviser de elever, der kommer til test med fotokopier!
 
 

Tilmelding

På ABRSM’s hjemmeside abrsm.org er der en speciel dansk afdeling, hvor du kan finde oplysninger
om:  
  • testdatoer
  • tilmeldingsfrister
  • priser.
Bemærk at spilletesten kaldes ”practical exam”.
 
Det er læreren, som står for at tilmelde sine elever, men forældrene kan også selv tilmelde deres børn i tilfælde, hvor læreren er forhindret. Du kan finde hjælp til at udfylde tilmeldingsblanketten her: Miniguide til tilmeldingsblanketten.
 

Links

 

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer