Du er her

Hvad er grade?

ABRSMs* gradesystem er et tilbud til musikelever i alle aldre og på alle niveauer. Tilbuddet består i at spille for en internationalt anerkendt musiker og få en skriftlig evaluering af, hvad der er godt i ens spil og hvad der særligt skal arbejdes med for at komme videre. Grade er også et værktøj for den engagerede instrumentallærer til at inspirere og motivere sine elever til at dygtiggøre sig mest muligt på deres instrument. Målet er at udvikle elevens selvstændighed og pleje hele talentet. Derfor inddrager gradesystemet skalaarbejde, prima vista/nodelæsning og lyttetræning som en naturlig del af undervisningen. Dette musikalske fundament betyder, at det bliver nemmere for eleven at tilegne sig musikken og at der mærkes hurtigere fremgang. Herudover lægger gradesystemet vægt på musikalsk mangfoldighed, hvilket kommer til udtryk ved, at mange genrer er repræsenteret i repertoiresamligerne for de respektive instrumenter.

Indholdet i gradeprøverne er:
 
  • Tre stykker i forskellige genrer
  • Skalaer og treklange i udvalg
  • Et kort prima vista-stykke (bladspil)
  • En lille lyttetest (bestående af 3-4 forskellige opgaver)
 
ABRSM var de første til at lancere grade, og blev derfor helt naturligt det parameter, som
andre nationale systemer senere har lænet sig op ad - den internationale, musikalske målestok
og det fælles musikalske sprog.
 
*Associated Board of the Royal Schools of Music
 

Links

 
 

 

William om grade

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer