Du er her

Hvordan du sætter dig ind i graderepertoiret for dit instrument

ABRSM udgiver repertoirelister (eng.: syllabus) for næsten alle instrumenter. Disse kan fås i form af en brochure, som du kan få tilsendt ved at henvende dig til den danske koordinator (eng.: Local Representative). Du kan også finde dem på ABRSMs hjemmeside.

Find dit instrument og klik på Complete Syllabus eller på den grade (1-8), du er interesseret i. Hvor mange stykker, der er i en grade, afhænger af instrument og grade. Med henblik på en gradeprøve er det kun nødvendigt for en elev at lære tre af disse stykker – et stykke fra hver af listerne A, B og C. Undtaget er dog sang, hvor eleven skal synge fire sange.

Udover stykkerne er der tre støttediscipliner. Det drejer sig om skalaer & treklange (eng.: scales & arpeggios), prima vista (eng.: sight-reading) og lyttetræning (eng.: aural training/tests). Prøvekravene i forbindelse hermed fremgår også af repertoirelisterne.

 

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer